Livsmestringsforløb for Særligt Sensitive
Udnyt dit Særligt Sensitive Potentiale og transformer den indre lidelse til spirituel opvågning
Dette forløb er til dig, der er Særligt Sensitiv, og som ønsker at stå styrket i dig selv, elske den du er, opleve urokkelighed midt i modgangen, ubetinget lykkelig! Det er, hvad det betyder, at vågne op spirituelt, og det er det helt store potentiale vi har som Særligt Sensitive.
Det er en gradvis process (i hvert fald for de fleste af os), der kræver bevidst vilje og mod. Mit Livsmestringsforløb for Særligt Sensitive vil på en selvkærlig og blid måde hjælpe dig på vej i denne process, og klæde dig på til at fortsætte på egen hånd.
Spirituel opvågning og vækst kan ikke ske uden modgang. Det er modgangen, der vækker os fra sindets trance. Det særligt sensitive nervesystem er mere følsomt overfor modgang end det ikke særligt sensitive nervesystem, hvilket fører til mistrivsel, hvis man ikke er bevidst omkring det. Men hvis man er bevidst og har de rette redskaber, er det en gave, man kan benytte til spirituel opvågning og vækst.
Det Særligt Sensitive Personlighedstræk har nogle helt særlige karakteristika, som er en stor fordel og styrke for den der ønsker at arbejde med sig selv spirituelt, f.eks. følelserne, flydende grænser, fornemme-sansen, empati, dybde, intensitet, det subtile, kreativitet og intuition. Mange af de problemer og udfordringer, vi som Særligt Sensitive oplever, når vi prøver at passe ind, er forbundet med disse karakteristika. Så for at vi virkelig kan trives og udfolde vores sande potentiale, skal vi lære at mestre vores Særligt Sensitive Personlighedstræk, så vi kan få gavn af vores sensitive gaver og talenter, og yde den selvomsorg vi har brug for, for at undgå overvældelse.
Beskrivelse af forløbet
Livsmestringsforløbet for Særligt Sensitive er et 1:1 forløb, som kombinerer HSP- og lifemastery coaching, mindfulness samt skygge- og spejlarbejde, og som tilpasses den enkelte alt efter behov. Formålet med forløbet er at give dig den viden og de redskaber du har brug for, for at mestre dit personlighedstræk og stå stærkt i din Særlige Sensitivitet, så du kan bruge dine naturlige og medfødte sensitive gaver og talenter bevidst, til at leve et autentisk og kærligt liv. Det strækker sig over 8 gange med sessioner en gang om ugen, hver 14. dag eller månedligt, og kan foregå både fysisk, online eller en blanding af begge, alt efter hvad der passer bedst.
Dette vil vi arbejde med i forløbet
- Det Særligt Sensitive Personlighedstræk – hvad er det, og hvilken betydning har det i mit liv?
- Aflive myter om det Særligt Sensitive Personlighedstræk
- Fokusområder – områder som særligt sensitive personer ofte kæmper med, f.eks. følelsesmæssig overvældelse, grænsesætning, selvværd, tendens til depression og angst, perfektionisme, spiritual bypassing
- De særligt sensitive talenter og styrker
- De særligt sensitive skygger
- Finde sammenhængen og balancen mellem talenterne/styrkerne og skyggerne
- Healing af udskammede og undertrykte sensitive dele
- Transformere smerte til spirituel opvågning og vækst
Dette vil du få ud af forløbet
- Øget indre styrke gennem en dybdegående forståelse og indblik i det Særligt Sensitive Personlighedstræk, og hvad det betyder for dit liv
- Et styrket selvværd
- Healing af forkerthedsfølelsen
- Redskaber til løbende at transformere smerte og modgang til spirituel opvågning og vækst
- Redskaber til at stå stærkt og grounded i din sensitivitet, f.eks. selvomsorg og mindfulness
- Redskaber til at rumme og være med svære følelser
- Redskaber til at forebygge og rumme overstimulering
